Stavblendere

Stavblendere kan fås i alle mulige afskygninger, der er derfor gode muligheder for at få sine behov dækket, hvad end det handler om stavblenderens udseende, funktion eller pris.

Med de fleste ting er det ofte sådan at jo mere man betaler, jo mere får man også for pengene - sådan er det også med stavblendere.

Billige kontra dyre stavblendere

De billigste modeller
Disse er ofte dem som er på tilbud i supermarkederne. De er typisk hvide, lavet af plastik og ligger i prislejet 200-400 kr. alt efter hvor meget tilbehør der følger med. Det kunne eksempelvis være en piskedel eller minihakker. En billig model kan især være en god idé hvis man er studerende eller sjældent skal bruge en stavblender.

”Mellempris”
Stavblendere her koster typisk ml. 500-800 kr og altså dobbelt så meget som de billige modeller. Det mærkes så heldigvis også på funktionerne og kvaliteten.
Disse stavblendere har typisk en mere kraftfuld motor og der er flere muligheder for at styre hastigheden. Selve blenderfoden kan her også fås i rustfrit stål og den er ofte designet således at sprøjt og støj ved brug minimeres.
I denne prisklasse skulle der også være mulighed for at vælge i mellem vidt forskellige designs, og der skulle gerne følge forskelligt tilbehør med såsom blandebæger, minihakker og røreris.

Dyre modeller
Her varierer prisen meget og man kan således få stavblendere som koster alt fra 900 kr. til 2000 kr. - og nogen gange endda mere!
Det er dog vigtigt her at have pointen i starten af denne artikel i mente, nemlig at pris og kvalitet ofte går hånd i hånd.
Ved at give lidt ekstra for en stavblender kan du nemlig komme hjem med et utrolig multifunktionelt køkkenredskab, som kan bruges til en lang række ting eksempelvis: piske flødeskum, hakke nødder, blende suppe, rive grøntsager m.m. Tilbehørsmulighederne til disse stavblendere er nemlig massivt og det er lige før at stavblenderen faktisk ville kunne erstatte en blender, el-pisker og foodprocessor.
Det er også vigtigt at være opmærksom på at garantien kan være forlænget i forhold til de billigere modeller og stavblenderen kan være lavet af noget mere holdbart materiale, der gør, at det faktisk kunne blive en god investering – hvis altså du ofte har brug for en maskine, som kan førnævnte ting.

Læs også om andre typer udendørsbelysning:
Blendere
Køb og brug af blenderen